Information om HG fra A-Z

Adgang til skolen uden for normale åbningstider
Ønsker du at komme ind på skolen uden for de normale åbningstider, skal du henvende dig i elevadministrationen, hvor vi vil hjælpe dig med at få adgang og fortælle dig om reglerne.

Almen optræden (Vedtaget i skolens samarbejdsudvalg, SU, 25. november 2008)
Du skal aktivt være med til at holde skolen ren og smuk ved nænsom behandling af bygning, udstyr og inventar. Du skal imødekomme gæsters og kunders forventninger om renglighed og sober adfærd.

Du skal på anmodning fra skolens personale kunne dokumentere, at du er elev på skolen, når du færdes på skolens område.

Kun skolens egne elever har adgang til skolens lokaler.

Afhentning af elever sker altid uden for bygningen.

Vi forventer, at du på alle måder optræder venligt og høfligt over for skolens medarbejdere og andre elever, både i den daglige undervisning, i forbindelse med alle aktiviteter og i socialt samvær. Herunder også ved fester på skolen.

Såfremt du optræder voldeligt, truende, råbende eller på anden måde ikke følger skolens ordensregler, kan det medføre bortvisning eller udmeldelse.

Det er ikke tilladt at nyde alkohol eller anden form for rusmiddel på skolen.

Vold og trusler bliver meldt til politiet.

Anvendelse af skolens it
I begyndelsen af august vil du få udleveret en blanket, hvor du skal skrive under på, at du er bekendt med anvendelse af edb på Business College Syd.

Personlig bruger-id og password
Du får udleveret et uni-login og i løbet af de første dage vil alle nye klasser få en kort instruktion i brugen af skolens edb-udstyr.

Appetitten (kantinen)
Ryd selv op efter dig i "Appetitten", inden du forlader den. Det er ikke tilladt at tage service fra kantinen med ud i lokalerne.

BCSydnet
er skolens pædagogiske og administrative intranet. Det giver mulighed for samarbejde, diskussion, udveksling af dokumenter, links m.m.

Befordring
Skal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få rabat/evt. gratis bus- eller togkort. Det kaldes et uddannelseskort. Hvis du skal bruge et kort, skal du søge om det på www.uddannelseskort.dk.

Boligforhold
Du kan søge om værelse eller lejlighed på følgende kollegier:

Damgade Kollegiet, Damgade 80
Handelskollegiet, B.S. Ingemannsvej 2
Ungdomskollegiet, Skovvej 20
Sønderskovkollegiet, Skovvej 22
Parkkollegiet, Augustenborg Landevej 77
Humlehøjkollegiet, Damgade 22
Borgmester Andersen-kollegiet, Borgmester Andersens Vej 43

Kollegierne har fælles administration. Hvis du vil have værelse/lejlighed, kan du henvende dig til

Kollegiernes Kontor
Skovvej 20
6400  Sønderborg

telefon 7442 4849
mandag kl. 08.00-14.00, tirsdag-onsdag   kl. 11.00-15.00, torsdag kl. 11.00-17.00 og fredag kl. 10.00-12.00

Du kan få et informationshæfte om kollegierne i skolens reception.

Gennem Sønderborg Boliganvisning kan du få anvist privat værelse/lejlighed. Adressen er v. Kollegiernes Kontor.

Bøger
På HG stiller skolen de lærebøger til rådighed, som du skal bruge i undervisningen.

Bøger, der er udleveret af skolen til låns, skal du straks binde ind med skånepapir. Du skal skrive dit navn direkte i alle de udleverede bøger (med kuglepen). Du skriver under på, at du har fået bøgerne udleveret, og du skal erstatte bøgerne i tilfælde af, at de bliver væk. Eventuelle restancer inddriver vi gennem Finansstyrelsen.

Du skal selv købe og medbringe:

  • lommeregner
  • ordbøger i dansk
  • ordbøger i fremmedsprog (fx Gyldendals røde)

Elevplan
Elevplan bruges til planlægning af din erhvervsuddannelse. Elevplan har forskellige funktioner. Den vigtigste er uddannelsesbogen, som bl.a. indeholder din uddannelsesplan. Der er desuden funktioner til tilmelding og scorekort.

Du udfylder din uddannelsesplan sammen med din uddannelsesplanlærer.

I uddannelsesplanen skriver du, hvilke mål du har med grundforløbet. Du vælger niveauer i grundfagene, som passer til dine mål.

I Elevplan skriver du, hvilke valgfag og hvilke projekter du ønsker. Uddannelsesplanen skal derefter godkendes af din uddannelsesplanlærer.

Når uddannelsesplanen er godkendt, kan du tilmelde dig de fag/hold, som du har valgt i uddannelsesplanen. Tilmeldingen sikrer, at de rigtige fag kommer på dit skema. Når tilmeldingerne er godkendt, kan skemaerne udskrives. Du kan se dit skema i Elevplan.

I uddannelsesbogenn kan du - under skolepapirer - se de evalueringer/karakterer, som du får under din uddannelse.

Ved hjælp af scorekortet kan du holde øje med, om de valgte fag er er de rigtige fag i forhold til dine mål.

Du skal bruge følgende adresse for at komme i elevplan: www.elevplan.dk.

Koden til elevplan er dit uni-login.

Elevråd
Elevrådet skal varetage elevernes interesser i videst muligt omfang og fremme demokrati i tankegang og handling på skolen.

Elevrådet repræsenterer eleverne indadtil over for skolens bestyrelse, ledelse og lærere og tilstræber gennem faglige, kulturelle og øvrige arrangementer at fremme trivsel og et godt skolemiljø. 

Elevrådet er repræsenteret i skolens bestyrelse og i kantinens bestyrelse. Her kan elevrå­det være med til at påvirke såvel forholdene på hele skolen som for eksempel kantineforholdene. 

Aktiviteterne omfatter almindeligvis:
Elevfester, fællesarrangementer, sportsstævne, arrangementer med andre handelsskoler m.m.

Elevrådsformand for skoleåret 2010/2011 er: Lasse Svendsen, hh2d

Fastholdelsesmedarbejder
En fastholdelsesmedarbejder er med til at sikre, at flest mulige gennemfører det merkantile grundforløb. Fastholdelsesmedarbejderen har træffetid alle skoledage.

Festudvalg
Festudvalget holder 3-4 fester om året.
 

Forsikringer
Lidt om de forsikringsmæssige forhold under dit ophold på skolen, hvis:
       du selv kommer til skade
       dine ting bliver ødelagt
       du pådrager dit et erstatningsansvar
       du er på studierejse

Bor du hjemme, vil du være dækket af dine forældres forsikring. Hvis du er flyttet hjemmefra og bor alene, så vil du ofte være dækket af dine forældres forsikring, indtil du fylder 21 år. Det er dog lidt forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Tjek policen! Hvis du bor alene, skal du selv sørge for at være dækket af en indbo-/ansvarsforsikring.

Simpelt tyveri af tøj og værdigenstande vil en forsikring sjældent dække. Derfor: pas godt på dine ting - lad aldrig penge og værdigenstande ligge i dit overtøj eller i tasken, når du ikke selv er i lokalet!

Hvis du pådrager dig erstatningsansvar:
En indbo-/ansvarsforsikring dækker dette.

Studierejser til udlandet
Ved planlægning af studierejser til udlandet skal du/I sammen med rejselæreren altid undersøge gældende regler for sygeforsikring.

Læs mere her:

http://dagenssundhed.dk/index.php/Rejseforsikring/Den-offentlige-rejsesygeforsikring.html

Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du i meget god tid søge om visum i forbindelse med studierejser i udlandet.

Bagage- og afbestillingsforsikring
Vi anbefaler, at du undersøger, hvilke forsikringer, du allerede har og vurderer sammen med dine forældre/pårørende, hvad du mener, du har brug for. 

Fællesarrangementer
Vi afholder en række fællesarrangementer. Normalt omkring 3-6 i løbet af et skoleår. Arrangementerne er af både faglig og almen karakter. Det er et udvalg, som består af både elever og lærere, som planlægger arrangementerne.
 

Integrationspolitik
På Business College Syd integrerer vi tosprogede elever på en måde, der opleves positivt af såvel danske som tosprogede elever og deres forældre.

Vi bygger på respekt for det enkelte individ, demokratisk adfærd og ligestilling mellem kønnene.

Mål:
Vi er en skole,

  • der udvikler elevernes internationale forståelse og giver dem mulighed for at fungere     optimalt – også i sammenhænge med mennesker med anden kulturel baggrund
  • der integrerer elever med forskellige kulturelle baggrunde
  • hvor alle forstår, hvad der foregår i undervisningen og i frikvartererne 
  • hvor vi har relevante sociale arrangementer, der naturligt inkluderer de tosprogede.

Handlinger/hensigter: 

  1. I undervisningen taler alle dansk, dog er det positivt, hvis tosprogede elever hjælper hinanden med at afklare sproglige problemer.
  2.  I de første uger af et nyt skoleår trækker klassens kontaktlærer og andre lærere emner ind i klassens time eller i undervisningen generelt, der belyser kulturforskelle. Dette sker for at undgå mytedannelse og usikkerhed eleverne imellem. Emnet indgår som en naturlig del af /i klassens diskussionsemner resten af skoleåret. Dette sker i alle klasser, ikke kun i klasser med tosprogede elever.
  3. Forældre/påførende til tosprogede elever bliver sammen med eleven indkaldt til et særligt introduktionsmøde før skolestart. Familien kan vælge, at tolk deltager i mødet. P.t. bliver alle familier indbudt til fælles møde i juni måned.
  4. Tosprogede elever skal som hovedregel undgå at gå i gruppearbejde med andre tosprogede elever.

Kontaktlærer
Hver klasse får en kontaktlærer, som tager sig af den løbende almindelige kontakt med klassen.
 

Kontaktlæreren skal tage sig af den del af den nære kontakt mellem skole og elever, som ikke hensigtsmæssigt kan klares af faglæreren. 

Kontaktlæreren modtager klassen den første skoledag, orienterer om skolen m.m. og hjælper med at tilrettelægge klassens studierejse og evt. udvekslingsrejser. 

Lektioner og pauser hg

1. lektion

08.00 – 08.45

2. lektion

08.45 – 09.30

Pause

20 minutter

3. lektion

09.50 – 10.35

4. lektion

10.35 – 11.20

Pause

30 minutter

5. lektion

11.50 – 12.35

6. lektion

Pause

12.35 – 13.20

5 minutter

7. lektion

13.25 – 14.10

8. lektion

14.10 – 14.55

 

Morgensamling
Der er morgensamling i Auditoriet for alle skolens elever den 1. onsdag i hver måned.

Mødetidspunkt
Du skal naturligvis være i lokalet ved lektionens begyndelse.

Parkering
På Sdr. Landevej er der cykelparkering under halvtaget i gården. Knallerter og motorcykler skal ligeledes parkeres under halvtaget. Biler parkeres på parkeringsområdet. Du må ikke parkere i gården.

Promillen
Her er det en hh3-klasse som holder Promillen (café med musik) 1 fredag om måneden.

Regler for deltagelse i undervisningen på grundforløbet/HG
Der er mødepligt til undervisningen på HG, og som udgangspunkt er der krav om 100% tilstedeværelse til undervisningen eller til fællesarrangementer, der træder i stedet for undervisning. Og eleverne har pligt til at aflevere skriftlige opgaver og deltage i projektarbejde.

Rengøring
Hver klasse er ansvarlig for, at lokalet bliver efterladt i pæn stand. Dvs. der skal være ryddet op og der skal være fejet. En gang ugentligt skal alle stole sættes op på bordet (se plan på opslagstavlen), så rengøringen kan få vasket gulve.

Rygning
Der er rygeforbud på Business College Syd. Du må ryge i de afmærkede områder, hvor der er opsat askekummer.

SMS
På BCSydnet kan du tilmelde dig skolens SMS-service. Vi sender SMS’er til dig, når der er akutte skemaændringer eller andre vigtige beskeder..

Studievalg Sydjylland
Hjælper dig med information og vejledning om alle landets videregående uddanenlser, efteruddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Hos Studievalg kan du blandt få overblik over uddannelser, optagelsesregler, specialpædagogisk støtte, SU/SVU, åben uddannelse og erhverv.

Studievalg Sydjylland holder i løbet af året oplæg og har træffetid på din skole. På Studie­valg Sydjyllands opslagstavle kan du finde en oversigt over, hvornår vi kommer på din skole næste gang. Du kan også altid finde informationen på vores hjemmeside www.studievalg.dk/sydjylland. Du kan altid kontakte vores center. Du kan ringe til os, skrive til os eller kigge forbi vores butik, som er centralt beliggende i Kolding centrum. Du behøver ikke bestille tid for at få vejledning.

Studievalg Sydjylland
Jernbanegade 33
6000 Kolding
Tlf.nr.:   7632 5500
Fax.nr.: 7632 5519

Du kan finde Studievalgs åbningstider på deres hjemmeside.

Timeændringer, vikarer m.m.
Hvis en lærer bliver syg, skal på kursus eller andet, kan det være nødvendigt at foretage timeændringer (eventuelt indsætte en vikar). Du kan som elev på skolen tilmelde dig vores SMS-service og du vil modtage en SMS, når der er akutte skemaændringer eller andre vigtige beskeder.

Uddannelsesstøtte (SU) 
Hvis du er dansk statsborger eller ligestillet med danske statsborgere kan du få uddannelsesstøtte fra kvartalet efter du er fyldt 18 år,

  • hvis du ikke har modtaget anden offfentlig støtte, der tilsigter dække af leveomkostningerne,
  • hvis du er studieaktiv.

Statens uddannelsesstøtte gives i form af

  • stipendium (SU)
  • studielån

Du kan tidligst søge SU 1 måned før den dato, du kan få SU fra. Du kan først søge SU, når du har fået brev om, at du er optaget på hg.

Du søger SU via minSU på www.su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge en digital signatur eller en pinkode. Det tager nogen tid at få en digital signatur, så bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden.

Uddannelsesplanlærer
Hver elev får en uddannelsesplanlærer. Se nærmere under "Elevplan".

Åbningstider for elevadministrationen/receptionen
mandag-torsdag kl. 07.30-15.00
fredag                kl. 07.30-14.00

Business College Syd - Telefon 7342 5525 - Email: bcsyd@bcsyd.dk - EAN 5798000553798